Linde dart Klub startede i marts 1987 i Linde forsamlingshus som en underafdeling af Linde folkedansere sammen med Linde bordtennis.

Vi delte derfor de første år, huset med bla bordtennis-folkedansere og børneteater. Da forsamlingshuset skulle fungere som et sådant måtte vi i starten stille mobile baner op hver gang vi skulle træne og spille hjemmekamp.
Dette til trods voksede antallet af medlemmer og hold. Det blev også til 4 oprykninger i træk for klubbens bedste hold.

I 1993 blev pladsen for trang i Linde og vi skulle finde andre lokaler. Valget faldt på Hald-Kærby skole hvor vi indrettede os i "kælderen" med udgang til boldbanen.Vi benyttede samtidigt lejligheden til at etablere os som en selvstændig forening.
 Her fortsatte fremgangen og 1. holdet spillede sig for første gang i 2. div vest og 2 holdet op i DK serien. I 1994 kunne Linde Dart Klub byde på hele 6 stk  hold. 3 hold i DDUs løbende turnering og 3 hold i den mere lokale RGI dart turnering.
1994 blev også året hvor klubben kunne fejre det Jysk/Fynske mesterskab for hold. Klubbens 1.og 2. hold vandt alle 3 rækker, holdkamp-single og double og dermed sikkert pokalen.

Allerede i 1997 måtte vi igen på jagt efter nye lokaler, denne gang var det skolen der skulle bruge lokalet til musikundervisning. Vi overtog herefter det gamle klubhus på Gjerlev stadion i julen 1997.
Klubben havde her oplevet en lille tilbagegang i medlemmer og kunne derfor godt være i de noget mindre lokaler. Sportsligt bød de næste år på en del elevatorture mellem 2-3 division hvor holdet dog bed sig fast i 2 division fra 2002 med placeringer i den bedste halvdel, med en bronzemedalje i 2005 som bedste resultat inden vi i efteråret 2007 måtte trække holdet pga manglende tilslutning.
Vi spille videre på et lavere aktivitets niveau i RGI turneringen og delte samtidig lokalerne med Dronningborg Dart Klub som i denne periode var husvilde.

I 2010 meldte flere "gamle" spillere at tiden og lysten var til dart igen og vi startede op igen med 2 hold i DDU regi. 1. holdet tog 3 oprykninger i træk og befinder sig i 2015/2016 i 2. div vest. Vi har i sæsonen 2015/2016 3 hold i DDUs turnering.


Linde Dart Support: GO DART LINDE. Hør mere på 2192-1608.